Football Fantasy 2017 – WR sæsonrankings

Som et nyt tiltag til NFL 2017-sæsonen og holdet.dk’s Football Fantasy 2017-spil vil Fjolletmedholdet bringe rankings for hver enkelt skill position. Disse rankings har til formål at skabe et databaseret overblik over, hvilke spillere der forventes at vækste mest og hvor det er muligt at finde den største værdi, når du skal sætte dit hold op til sæsonstart.

Jeg har udarbejdet rankings på baggrund af holdet.dk’s pointsystem med det forbehold, at der ikke medregnes bonusser og 2-point conversions, da det ikke har været muligt at finde projections for dette. Det er dog min klare antagelse, at de faktorer ikke ville ændre på det store billede. Jeg har taget udgangspunkt i projections fra Fantasypros, der samler projections fra flere sites, så jeg kan give det mest objektive billede.

Husk at sætte dit hold på holdet.dk senest d. 8. september ved at følge linket her.

På baggrund af data er her 3 WRs der er værd at lægge mærke til:

  • Den dyre – Antonio Brown forventes at score flest point i alt og koster derefter med sit prisskilt på 7,5 mio – samme som Julio og Odell. Jeg mener dog Antonio Brown er mest konsistent af disse tre qua hans historiske performance og hans target volume kombineret med red zone upside. Der er mange offensive spillere, der skal have en bid af kagen i Pittsburgh, men den offensive koordinator Todd Haley er mand for at putte masser af point på tavlen. Mod forventning kannibaliserer Martavis Bryant ikke point fra Brown. Steelers starter på udebane mod Browns og er stærke favoritter og forventes at score højt på trods af Big Ben normalvis ikke har det godt på udebane.
  • Den i midten – Stefon Diggs leverede allerede i sidste sæson et lille gennembrud, men sidste halvdel af sæsonen blev spoleret af skader. Tror man på, at han kan opretholde sin performance fra første halvdel af sæsonener han kandidat til at være en top 12 WR. Diggs starter i et fint matchup som favoritter hjemme mod Saints i et matchup med en pæn o/u på 48. En risiko kan være at RZ targets og TDs går til Dalvin Cook og/eller Kyle Rudolph
  • Den billige – Alshon Jeffery er den klare WR1 i Eagles og efter at have tradet Jordan Matthews væk er han garanteret en pæn mængde targets. Jeffery har fysikken til at slå selv de bedste cornerback, men kan blive begrænset af Wents’ niveau samt skader, som han har været ekstremt plaget af. Med et prisskilt på 3,0 mio. er han virkelig svær at komme udenom i den fulde sæsons perspektiv. Jeffery starter i et svært matchup ude mod Redskins og Josh Norman, som kan lukke alle WRs ned på en god dag. Redskins har det traditionelt sværere med TEs end WRs og Eagles kan forventes at bruge en game plan, hvor Ertz er deres de facto WR1 i kampen.

Hvis du vil have adgang til arket og selv lege videre med data, er du velkommen til at sende en mail til nikolajholm87@gmail.com.