De ti bud til Tourspillet 2017 – del 3

Fjolletmedholdet har nu været live i 1 år og har undervejs publiceret en masse forskelligt indhold til cykelspillene og NFL-spillet på holdet.dk. Et indlæg der blev modtaget særdeles godt, var de ti bud til Vueltaspillet. Derfor kommer de her i en opdateret version til Tourspillet 2017, som jeg håber kan være med til at give dig et godt resultat.

Så er der blot en enkelt dag til starten går på Tour de France 2017 i Düsseldorf. Her finder du 3. del af de ti bud, jeg har sammensat, som kan lede dig til en bedre og mere stabil præstation i årets Tourspil:

  1. Du bør søge så meget information som muligt – dagligt
  2. Du bør have flere hold for at sprede risikoen på flere ryttere
  3. Du skal skifte ud så lidt som muligt
  4. Du bør sammensætte dit hold ud fra etapeprofilen
  5. Du bør bruge ejerskabsprocenterne når du sætter hold
  6. Du må ikke jagte gårsdagens vinder
  7. Du skal være konservativ i dit valg af anfører
  8. Du bør vælge klassementsryttere for at sikre dig mod tidstab i bjergene
  9. Du bør bruge trøjerne som indikator for motivation
  10. Du må ikke bruge mere end 2 ryttere i jagten på holdbonus

Du bør vælge klassementsryttere for at sikre dig mod tidstab i bjergene

I Touren køres der super konservativt og klassmentsrytterne forsvarer som hovedregel hellere en 8. plads end at satse for meget på at avancere ved et udbrud. Feltet rammer allerede bjergene i den første uge og det helt store spørgsmål er, hvorvidt favoritterne rører på sig allerede her. Den mest sikre løsning er at benytte klassementsrytterne (tjek hvor mange i bud 4 her), da de sikrer dig mod tidstab og minuspoint.

I stedet for at jeg lister mine bud på klassementsfolk (som jeg tidligere har gjort) anbefaler jeg, at du tjekker de informationskilder, som jeg har listet i bud 1 her.

Du bør bruge trøjerne som indikator for motivation

Udover klassementsfolk skal vi jo også have andre indikatorer for, hvilke ryttere vi bør vælge herudover. I jagten på at ramme udbruddet søger jeg efter motivation samt ryttere uden forpligtelser for en kaptajn. På flade etaper er det mere stabilt at gå efter de ryttere, der kæmper om pointtrøjen – også kaldet Zabel/Sagan-reglen.

  • Bjergtrøjen er en god indikator for aktive lykkeriddere – Pinot, Rolland, Majka (hvis hans klassementsdrømme glipper), Pantano (hvis han går fri af ansvar for Contador), De Gendt og Calmejane er glimrende eksempler på ryttere, der kæmper om bjergtrøjen og derfor er meget aktive i udbrud. Det er deres mål at vinde trøjen og de er nødt til at sikre point på denne måde, da klassementsfolkene ellers henter dem på de sidste afgørende etaper.
  • Pointtrøjen er en god indikator for stabile sprintere – Der findes to typer, der kan gå efter den grønne trøje. Sagan og Matthews repræsenter puncheurs, der kan blande sig nok i de flade spurter til at få point og derefter hive point hjem på de mere kuperede etaper, hvor topsprinterne ikke er en faktor. Af topsprinterne har Kittel, Demare og Groenewegen vist god form og kan hive point hjem på de helt flade afslutninger, men det bliver næppe nok til at fravriste Sagan trøjen.

Du må ikke bruge mere end 2 ryttere i jagten på holdbonus

Et tilbageblik på Touren 2016 viser, at den bedste taktik på de flade etaper var at tage 2 af de dyre sprintere i form af Kittel/Greipel/Cavendish og Sagan og fylde op med Coquard, Groenewegen, Theuns, Laporte, Enger og McLay for et kunne få så mange ryttere i top 15 som muligt. Taktikken med 3 dyre sprintere + billige holdkammerater viste sig at være for usikker. Du kan godt benytte en enkelt eller max 2 holdkammerater, men det er altså en usikker taktik, hvis du ryger op over en enkelt.

Til sidst vil jeg bare sige, at du skal huske, at det her er mit bud på, hvordan man kan sammensætte et bedre managerhold. Det er højst usandsynligt, at jeg rammer alle mine forudsigelser spot on, hvorfor der vil være ryttere, som jeg ikke har med her, der performer godt. Men brug løs af mine 10 bud og ikke mindst min metode som inspiration for dit hold. Du kan følge mig på twitter på @BigHomieFF og facebooksiden for korte opdateringer og tips hver dag under Touren.