De ti bud til Tourspillet 2017 – del 2

Fjolletmedholdet har nu været live i 1 år og har undervejs publiceret en masse forskelligt indhold til cykelspillene og NFL-spillet på holdet.dk. Et indlæg der blev modtaget særdeles godt, var de ti bud til Vueltaspillet. Derfor kommer de her i en opdateret version til Tourspillet 2017, som jeg håber kan være med til at give dig et godt resultat.

Så er der blot et par dage til starten går på Tour de France 2017 i Düsseldorf. Her finder du 2. del af de ti bud, jeg har sammensat, som kan lede dig til en bedre og mere stabil præstation i årets Tourspil:

  1. Du bør søge så meget information som muligt – dagligt
  2. Du bør have flere hold for at sprede risikoen på flere ryttere
  3. Du skal skifte ud så lidt som muligt
  4. Du bør sammensætte dit hold ud fra etapeprofilen
  5. Du bør ikke bruge ejerskabsprocenterne når du sætter hold
  6. Du må ikke jagte gårsdagens vinder
  7. Du skal være konservativ i dit valg af anfører
  8. Du bør vælge klassementsryttere for at sikre dig mod tidstab i bjergene
  9. Du bør bruge trøjerne som indikator for motivation
  10. Du må ikke bruge mere end 2 ryttere i jagten på holdbonus

Du bør sammensætte dit hold ud fra etapeprofilen

Etapeprofilen er den bedste indikater for, hvordan du bør sammensætte dit hold. Med holdsammensætning mener jeg her, hvor mange klassementsryttere bør du have med i kombination med lykkeriddere, sprintere eller andet. For at få succes over længere tid, er det vigtigt at tage de sikre point. Det vil sige, at du bør sammensætte grundstammen på dit hold med klassementsryttere. Alt efter hvordan du er placeret, kan det stort set altid betale sig at sende et eller flere sats afsted – selv på de store etaper med afslutning opad kan der køre udbryddere hjem. Derfor kan jeg anbefale, at du vælger en holdsammensætning, der minimum indeholder 1 lykkeridder (med mindre du er mange tusinde foran dine nærmeste konkurrenter). Det farlige ved for mange udbryddere er risikoen for tidstab, hvorfor det er vigtigt at overveje antallet.

Antallet af lykkeriddere på ens hold afgøres af afslutningen på etapeprofilen:

  • Ved afslutning opad anbefales 1-3 lykkeriddere alt efter smag og risikovillighed.
  • Ved bjergetape med flad- eller nedadgående afslutning anbefales 2-6 lykkeriddere alt efter smag og risikovillighed.

Én ting er at identificere hvor mange klassementsryttere og udbryddere, man bør have – noget andet er at finde de rigtige ryttere. I den sammenhæng er bjergtrøjen en god indikator for aktive lykkeriddere. Rafal Majka vandt sidste år og går efter den igen i år. Han vil derfor er meget aktiv i udbrud og det vil relativt hurtigt blive klart hvilke ryttere der ellers går efter den. Ryttere i kamp om bjergtrøjen har det som deres mål at vinde trøjen og de er nødt til at sikre point på denne måde, da klassementsfolkene ellers henter dem på de sidste afgørende etaper som det skete med Froome i 2015.

Du bør ikke bruge ejerskabsprocenterne når du sætter hold

Det er egentlig spøjst, at ejerskabsprocenten (populariten som herfra benævnes pop%) er tilgængelig for de enkelte ryttere. Det giver en lidt mærkelig spilteoretisk situation, da man er vidende om, hvilke ryttere størstedelen af ens konkurrenter benytter. Det vil helt sikkert også gøre, at flere brugere vælger de samme ryttere, da pop% sættes lig med rytternes potentiale.

Men hvad kan man så bruge pop% til? Det umiddelbare svar er – ikke meget. Dette skyldes at tallene er forurenet af sølvholdene, som ikke skifter ud undervejs. Pop% kan dog stadig være en forsigtig indikator for oversete ryttere, der ligger med lav pop%. Derimod kan man på baggrund af odds godt forudse, hvilke ryttere der vil være højt ejerskab på og benytte den information til sin fordel. Eksempelvis er det ingen hemmelighed at Primoz Roglic og Tony Martin vil være tungt ejet på prologen og man kan føle at man er nødt til at vælge disse ryttere, da der er for stor risiko ved at se bort fra dem.

Når man er nødt til at vælge en rytter på baggrund af en forventet høj pop% er der i fantasy-termer tale om et “chalk” play. Når en rytter/spiller er chalk er det næsten umuligt at se bort fra denne, da der er for stor risiko forbundet med dette. I cykelsportens verden vil det som regel være de helt oplagte klassementsfolk på en afgørende etape. Men det kan også ske ved en perfekt kombination af pris og afkast eksempelvis i form Meintjes i sidste års Tour. Ser man bort fra en rytter med forventet høj pop% for at skabe større udsving, er der i fantasy-termer tale om et “fade”. Denne taktik bruges i store turneringer (hvorfor det er oplagt her i Tourspillet) til at gøre ens hold unikt og gå mod strømmen for at stryge til tops.

Du må ikke jagte gårsdagens vinder

I min analyse af de første seks etaper af Touren sidste år fandt jeg et bevis på den varians, som vi oplever i cykelsporten og dens tilhørende managerspil. Hvis man satsede hårdt på at ramme vinderen i mange af disse etaper blev man straffet, da de ikke engang gik i top 3. Her er en oversigt over de seks første etapers favoritter og deres placering:

Etape Favorit Vinder Favorits placering
1. etape Kittel Cavendish 2
2. etape Sagan Sagan 1
3. etape Kittel Cavendish 7
4. etape Greipel Kittel 18
5. etape Alaphilippe Van Avermaet 7
6. etape Kittel Cavendish 2

Kernen i min observation: Vælg dine favoritryttere og hold dem på holdet over samme type af etaper, med mindre der sker noget markant udslagsgivende. Ellers ender du med at jagte vinderen baseret på data fra i går og det er langtfra en sikker indikator for, hvad der sker i dag. For Touren gør dette sig gældende på stræk med samme type etaper som eksempelvis strækket med 13., 14 og 15. etape. Du kan bruge denne oversigt fra feltet.dk til at danne et overblik over ruten.

Du skal være konservativ i dit valg af anfører

I del 1 af denne artikelserie med de ti bud nævnte jeg nogle af mine betragtninger af Joakim Vestergaard, der vandt Tourspillet 2016. Det ligger desuden helt klart, at han hele Touren igennem var meget konservativ i sit valg af anfører. Fra runde 9 og frem valgte han eksempelvis Froome eller Sagan 10 ud af 13 mulige gange. Det er altså åbenlyst trøjerne og særligt klassementet, der afgør valget. Det kan være meget fristende at tage det frække bud på en etapevinder som anfører, men det er ikke sådan man får den største bonus over tid. Alle tre top managers, som jeg interviewede op til touren var desuden enige i, at man bør tilgå valget af anfører defensivt.

Jeg vender tilbage med bud 8, 9 og 10 i del 3. Som altid – tak fordi du læser med og giv som altid endelig feedback, kommentarer og input på Facebooksiden eller på twitter, hvor jeg kan findes på @BigHomieFF. Har du lyst til selv at skrive et indlæg er du altid velkommen til at sende en besked på Facebook eller twitter.